2013-05-22

When is Something Information?

Søren Brier (Centre for Language, Cognition and Mentality, Copenhagen Business School)

Note that the talk will be delivered in English! I betragtning af at informationsvidenskabens indtrængen som grundlag for megen  cognitive science og udviklingen af store informationskosmologier a la John Archibal Wheelers ”it from bit” er det et væsentligt spørgsmål at svare på. Hvordan skelner man information fra støj?  Potentielt kan enhver struktur eller regelmæssighed i processer være information for noget.  Men som Gregory Bateson skrev, så er det kun information, hvis det er en forskel, der gør en forskel. For hvem eller hvad? For Bateson var det for en kybernetisk sind (mind), som var et feedback system med cirkulerende forskelle, som fik hovedparten af sin energi andetsteds fra. Som sådan var Bateson stadig en del af Norbert Wieners kybernetiske paradigme, hvor energi-entropi og information smelter sammen til en fysisk-teknologisk forståelse. Bateson udvider blot denne forståelse med et økologisk perspektiv, så alle levende væsner og økologiske systemer helt op til biosfæren regnes med – men det gør målstyrende robotter og kunstige intelligens også og desuden organisationer. Det var først med Maturana og Varelas begreb om autopoietiske systemer, der skaber deres egen organisation, at vi fik et begreb, der kunne skelne mellem de levende og de teknologisk konstruerede systemer. I extraterestiale verdener er det først og fremmest selvorganiserende systemer, der har vores interesse. Men disse systemer må også kunne reagere på informationen. Dvs. at de må kunne tildele den betydning eller gør forskellen til et tegn for noget. Vi kender mest semiotikken fra kulturanalyse, men C.S. Peirces semiotik er transfaglig og grundlaget for den oprindelige amerikanske pragmatisme. Thomas Sebeok udviklede den til en biosemiotik ud fra betragtningen at alle levende systemer bruger tegn til at opbygge deres autopoiesis og orienter sig i deres omverden (Umwelt/Uexküll). Liv og semiosis er sammenfaldene. Biosemiotik kan bruges til at forbinde de levende systemer med de kulturelle på den ene side og med de fysiske og teknologiske – og dermed informationsvidenskaben på den anden side, men kun hvis man kan forbinde Peirces semiotisk-pragmatiske paradigme med kybernetikken og systemteoriens indgang til kommunikation. Her er Niklas Luhmanns autopoietiske systemteori meget nyttig. Cybersemiotikken er en måde at søge at forbinde disse to sider til en transfaglig ramme for kognition og kommunikation. Korte modelfrem stillinger kan findes på hjemmesider Cybersemiotics.dk og Cybersemiotics.com . En samlet boglig fremstilling findes i Cybersemiotics: Why information is not enough, Toronto University Press, 2008 og 2010. På nette findes flere artikler, der giver en summarisk fremstilling af teorien Søren Brier: Professor MSO i informations-, kognitions- og kommunikationsvidenskabernes semiotik, Inst. f. Kultur- og Kommunikationsstudier, CBS er oprindeligt Cand. Scient. i biologi med speciale i adfærdsbiologien Etologi. Ph.D. i videnskabsteori med et studie af informationsvidenskab, Dr. Phil i filosofi med en afhandling om Cybersemiotics. Grundlægger og red. af det kvartårlige tværfaglige internationale tidsskrift Cyberne¬tics & Human Knowing. 1992-. Medstifter af Assoc. for Biosemiotic Studies og tidsskriftet Biosemiotics og den tværfaglige internationale gruppe Foundation of Information Science, Fellow i American Society of Cybernetics Disputats: Cybersemiotics: Why Information is not Enough, U. of Toronto Press, 2008. Underviser i tværfaglig videnskabsteori og videnskabsformidling med fokus på problemer mellem videnskab og samfund, som fx Lomborgsagen. Lærebøger: Informationsvidenskabsteori, SL books, 2004 og 2006 og Fra Fakta til Fikta: Videnskabsformidling og populærvidenskab i underholdningens tidsalder, Akademisk, 2003. Yderligere information på Cybersemiotics.com og Cybersemiotics.dk plus http://www.cbs.dk/en/research/departments-and-centres/department-of-international-business-communication/staff/sbibc